Formandens beretning for 2015
Fodboldafdelingen.
- Vi fik prisen som årets ungdomsklub, på baggrund af vi havde satset udelukkende på ungdommen. Vi modtog en check på 10.000 kr. som ungdomsafdelingen kunne disponere over.
- Vi havde et stigende antal medlemmer i alle aldersgrupper i ungdomsafdelingen i løbet af året. 110 medlemmer med en jævn fordeling på 10-15 spillere i hver afdeling.
- Ved starten af indendørssæsonen blev vi kontaktet af en flok tidligere ungdomsspillere der gerne ville træne indendørs fodbold. Vi oprettede dem som ungeseniorer og de har formået at være 12 -14 spillere i hallen fredag aften og alt er foregået i god ro og orden.
De forventer at fortsætte med at spille 8-mands udendørs turnering i forårssæsonen 2016, hvor de selv vil komme til at stå for holdet med opstartshjælp fra Thomas Rygaard og Jakob Christensen.
- Vi har stadig samarbejde med LUIF på ungdomssiden og med VB omkring Old Boys.
LUIF spillede 2 kampe i Idestrup i august, LF og Serie 1.
Vi er stadig positive for samarbejde med andre klubber der vil det samme som os.
- U14 Drenge vandt deres række i efteråret.
- 4 hold (U12, U13, U14 og U15 drenge) deltog i Kattegat Cup i sommers.
U14 vandt deres række.
En god tur med økonomisk hjælp fra Forældreforeningen og Tippens Fond
- Ved Lagkagestævnet i januar måned 2015 deltog vi med 11 hold med følgende medaljer: U10/U11 piger fik Bronze, U11 drenge fik Sølv og U10 drenge B rækken fik Guld.
- Vi havde 2 hold med til Pinse Cup i NFC. Støtte fra Forældreforeningen.
- I april havde vi DBU’s ”Kom ud af Pomfritten” i samarbejde med Idestrup Privatskoles SFO.
- Firmafodboldstævne med 20 hold er afholdt i september med rigtig mange mennesker på anlægget.
- Der arbejdes stadig på en multibane, som ikke kun er til B1938 men skal kunne bruges af alle byens borgere herunder B1938.
Vi håber at det kan lykkes så den kan etableres inden for 1-2 år.
Old Boys (VB/38) fik en 3. plads i Old Boys 2 / p2.
Veteranerne fik en andenplads i Veteran 2 / p2.
Håndboldafdelingen.
Der var 3 hold i 2015, U10 og U12 drenge der spillede turnering og har gjort det godt, samt de mindste på U4 (Trille og Trolle).
Det var en god oplevelse for alle der tog med til håndboldkampen mellem TSØ og TM Tønder søndag d. 18. oktober. Vores børnespillere skulle løbe på banen sammen med spillerne fra TSØ i optakten til kampen. Desværre tabte TSØ.
Der er 35 spillere i alt og der arbejdes meget med at få endnu mere gang i håndbolden.
Der samarbejdes også med unionen og med eksterne gæstetrænere mv.
Klubben.
Klubbens økonomi er presset men stadigvæk sund, som det vil fremgå af kassererens beretning senere.
Der er vedtaget en mindre kontingentstigning i ungdomsafdelingen for 2016, samtidig med at vi har skåret i vores udgifter hvor det var muligt.
De alleryngste fodboldspillere, U5-U6-U7, samt de mindste håndboldspillere i Trille og Trolle er kontingentfri for at fremme lysten til at prøve at spille fodbold og håndbold.
Vores hjemmeside er blevet fornyet med helt nyt design, mere indhold og med meget bedre muligheder for at lægge indhold op for flere brugere end tidligere.
Ungdomsklubben rykkede som planlagt ind i vores klubhus den 1. september.
Takket være et ekstraordinært tilskud fra STF kunne vi lægge isoleret gulv og isolere loftet i vores udestue så det fremstår som et helt andet lokale. Der blev også til ny tagbelægning og en radiator.
Det kunne kun lykkes så hurtigt og være korrekt udført fordi der var flere fra kredsen om klubben og STF.
Sponsorafdelingen har atter gjort det godt, og udover Sydfalsterkalenderen og de faste sponsorer, blev der også lavet aftale med Go On så vi fik et beløb per tanket liter.
(Vi har fået næsten 26.000 kr. fra dem i januar 2016. Vi regner med at disse penge skal bruges til at forny taget på klubhuset).
Og aftalen med OK Benzin har også givet tilskud til klubben.
Fonden Tippens Legat, der bestyrer arven fra Jan ’Tippen’ Rasmussen, der efterlod hele sin formue til B1938s ungdomsarbejde, udbetalte også penge til B1938 i 2015.
Listen ser sådan ud:
- U9/U10/U11/U12/U13/U15 drenge.
Tur til Kattegat cup 29 juli til 2 august 2015.
- Håndboldskole i uge 32 2015 i Nyk F. for vores håndbold ungdom.
- Håndbold ungdomsafdelingen ansøger til indkøb af bolde, udstyr, arrangementer m.m. til udvikling af afdelingen og muligheden for at få samlet ca. 30 medlemmer (3 hold) i sæsonen 2015/2016.
- Tilskud til multibane.
I alt: 84.500,00
Alle medlemmer af B1938 opfordres til at komme med ansøgninger eller forslag til anvendelse, som man kan stile til formanden.
Ansøgningsfristen for midler til 2016 er torsdag den 17. marts 2016.
Støtte- og forældreforeningerne.
Vi har igen i 2015 afholdt fællesmøde i november og drøftet sager af fælles interesse.
Som noget nyt havde vi denne gang en potageske til at servere gløggen med!
Derudover talte vi om emner som udestuens forbedring, fremgangen af medlemmer og samarbejdet med andre fodboldklubber, successen med håndboldafdelingen, pigesamarbejde med NFC, gennemgang af vores budget, muligheder for at øge vores indtægter, hvordan foreningerne kan aktivere byens borgere mere end vi gør nu, STFs loppemarked ændres til et andet koncept (der var en succes første gang efter ændringen), andespillet var OK, 3 nye medlemmer i FF, fastelavnsarrangementet havde 350 deltagere med det samme resultat, og Lagkagestævnet gik godt.
2015 var et aktivt år for os, vi havde mange fodboldaktiviteter og meget arbejde med fortsat at forbedre klubhuset.
Uden økonomisk støtte fra STF og FF havde vi ikke kunnet det.
Så endnu engang en stor tak til bestyrelser og medlemmer i begge foreninger for alt det i gør for ’38.
LAG arbejdsgruppe/Klubhus.
Containerne er blevet færdiggjort og arealet omkring klubhuset er blevet gjort i stand, så både klubhus og omgivelserne er præsentable for gæster og byens borgere.
LAG har reduceret vores udbetaling med 10.000 kr. pga. en teknikalitet. Containere i stedet bygninger er åbenbart ikke acceptabelt.
Banerne er lagt ud på en ny og mere praktisk måde.
DAFG/Sporteren.
Der er lagt fliser og opsat flytbare bord-bænke et par steder ved banerne.
Flere steder er der startet op på beplantningen.
Opsummering.
Det har været et rigtig godt år for vores klub, hvor vi på mange områder er kommet i mål med de ting vi har satset på, så vi faktisk står stærkere som forening end vi har gjort i flere år.
Vi desværre ikke længere holde på Morten Wilkki da han forståeligt nok nu har valgt at bruge mere af sin tid i sine børns klub, TGB.
Han har ud over at være vores driftssikre sekretær og næstformand også været en drivende kraft i arbejdet med at få vores hjemmeside til at være på et højt niveau.
Afsluttende vil jeg takke bestyrelsen for et godt samarbejde i det forløbne år
Og til allersidst vil jeg takke alle der ikke allerede er nævnt for at vi i fællesskab har bragt vores klub ind i endnu en sæson, i rimelig god og velforberedt stand.
Carl Johansson, formand